Historie

Vindbonden Jesper Paulsen er 4. generation på Lille Gadegård. Tidligere har gården været brugt til dyrebrug, og blev i 1980 omlagt til jordbæravl. Den første vin vi producerede, var derfor en jordbærvin. Den blev heldigvis taget godt imod, og vi begyndte at plante vinstokke i år 2000, da Danmark officielt blev et vinland. Siden da er det blevet til hele 89.000 kvm. 
I 2005 blev det lille potdestilleri på 2200 liter taget i brug. Lagring foregår i en underjordisk kælder på 50 kvadratmeter. Da vinbonden også er almindelig bonde og dyrker maltbyg, var det nærliggende at fremstille whisky. Den første flaske blev solgt i 2009, og var dermed Danmarks første whisky

Vi har rødvinssorterne Rondo, Bolero, Frühbourgunder, Spätburgunder, samt hvidvinssorterne Orion og Solaris.
Vi har derudover også ribs-, solbær- og stikkelsbærbuske.

Udover druevine laver vi mousserende frugtvine på jordbær, stikkelsbær, ribs og solbær. De ligger mellem 11,5 og 14% i alkohol, og er lavet til dybe samtaler og solnedgange.


Vi har et bredt udvalg er brændevine, likører, bittere og snaps. Da vinbonden altid har nye idéer, er udvalget varierende fra år til år. 

Herunder kan i se en video af, hvordan høsten foregik tilbage i 2010, og en video fra Ø-TV med Ina Skytte fra vinproduktionen i 2023.